Flere og flere unge vælger gymnasiet, når de skal i gang med en ungdomsuddannelse, og det gør gymnasiet til det mest populære valg, når de unge skal vælge.
Det er stadig de ressourcestærke unge, der kommer fra hjem med veluddannede forældre, der befolker skolerne. Andelen af de unge, hvis forældre har en kort eller ingen uddannelse, er derimod faldet.
I 2001 valgte 59 procent af en ungdomsårgang at søge ind på en gymnasial uddannelse, i 2012 var det antal vokset til 73 procent af en årgang.
Det viser en ny undersøgelse fra Danmark Evalueringsinstitut (EVA), der dermed afliver myten om, at gruppen af elever er blevet svagere og mindre homogen.
- Gymnasieeleverne er i dag samlet set en mere ressourcestærk gruppe end tidligere, når man ser på deres forældres uddannelsesniveau, siger projektleder på undersøgelsen Thea Nørgaard Dupont.
- Det er en udvikling, der følger det generelle uddannelsesløft, der er sket i samfundet.
Selv om det er ressourcestærke unge, der sidder i klasserne, føler lærerne sig udfordret af elevernes vidt forskellige indstillinger til undervisningen og til det at få i gymnasiet, viser undersøgelsen.
Nogle af eleverne er engagerede og deltager aktivt i undervisningen, mens andre er passive og bruger tiden på Facebook og computerspil.
Det betyder, at lærerne bruger en stor del af undervisningen på at aktivere alle elever.
- Isoleret set kan det muligvis være godt at arbejde med at aktivere eleverne i undervisningen, siger Thea Nørgaard Dupont.
- Men lærerne har så stort et fokus på bare at få eleverne til at deltage aktivt, at det har tendens til at overskygge fokus på, hvad eleverne egentlig skal lære - og det er uheldigt.
Dorte Ågård, ph.d. ved Aarhus Universitets Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, mener ikke, at det særligt er elever, der har forældre med en kort eller ingen uddannelse, der har problemer med at koncentrere sig.
- Det er meget mere på kryds og tværs. Mange af mønsterbryderne har meget på spil og arbejder derfor koncentreret, mens mange af akademikerbørn har haft det for let i folkeskolen, fordi de aldrig har været nødt til at tage hænderne op af lommen, siger hun til Berlingske.
/ritzau/