Det er ikke lang tid siden, at skilsmissen mellem Madonna og Guy Ritchie blev offentliggjort, men den britiske instruktør har ikke ligget på den lade side.
Efter sigende dater han nu millionarvingen Jemima Khan.
Guy Ritchie og den britiske sladderblads-darling Jemima Khan mødte sammen op til et middagsselskab i London tidligere på måneden, skriver femalefirst.co.uk.
Også denne weekend var de to til julefest sammen, hvor de festede med blandt andre Lily Allen, Mick Jagger og Stella McCartney.
Jemimina Khan er 33 år og datter af millionøsen Lady Annabell Goldsmith og finansmanden Sir James Goldsmith. I 1995 giftede hun sig med den pakistanske cricket-spiller Imran Khan, og sammen har de to sønner. Parret blev skilt i 2004.
Jemima Khan har blandt andet været kædet sammen med charmetrolden Hugh Grant, og X-Factor værten Simon Cowell har efter sigende også et godt øje til den smukke brunette.