Filmoptagelerne til den nye Sherlock Holmes film er gået i gang, men instruktøren Guy Ritchie har for nylig givet Downey Jr. nogle ekstra tips, inden han skal spille over for Jude Law.
Det viser sig nemlig, at der er en smule højdeforskel mellem Holmes, spillet af Downey Jr. og dr. Watson, spillet af Law. Derfor har Ritchie sørget for, at et par stilletter bliver stillet til rådighed, når Downey Jr. skal spille overfor Jude Law, så de passer bedre sammen højdemæssigt, skriver den engelske avis The Sun.
Den knap så høje skuespiller må finde sig i eventuelle grimasser fra de andre medvirkende, når han skal indspille scenerne med sine nye rekvisitter.
"Rob vælter meget rundt og forbander Guy over de åndssvage sko," siger en kilde ifølge avisen.
Den nye Sherlock Holmes forventes at komme på det store lærred i løbet af 2010.