I 70'erne og 80'erne arbejdede Gucci-familien sig langsomt frem til den fremstående mode-position, som de har i dag. Instruktøren Ridley Scott ser en god historie i familien, og vil lave en film om dynastiet. Men Gucci'erne er ikke med på ideen.
Instruktøren vil beskrive alle magtkampene og intrigerne, der fandt sted, før modekongen Maurizio Gucci overtog magten i familien. Maurizio blev skudt foran sin lejlighed i 1995, og hans kone Patrizia Reggiano blev dømt 29 års fængsel for at have bestilt mordet.
Patrizia Reggiano og hendes søster Patrixia Gucci vil ikke have filmen ud. De føler sig forrådt af instruktørens kone, der er producer på filmen.
"Ridley Scott havde lovet os, at det ikke ville blive en skandaløs film. Den er ikke autoriseret, og vi vil forsøge at få den forbudt for at være anklagende," fortæller Patrizia Gucci til Corriere della Sera.
"Nu er det nok. Vi har været igennem så mange forfærdelige ting, og vi har betalt prisen. Jeg vil skrive en bog om familien Gucci, der vil fortælle, hvem vi i virkeligheden er. Og jeg vil give en kopi til Scott, der forhåbentligt får ham til at droppe filmen," siger hun.