827 milliarder dollars, eller 4.760 millioner danske kroner. Det er prisen på den økonomiske hjælpepakke, som de amerikanske politikere blev enige om i nat.
Aftalen vil formegentlig blive vedtaget i Senatet allerede søndag. Det skriver CNN.
Planen er blevet reduceret med omkring 70 milliarder dollars på Obamas uddannelsesplan, men er ellers stort set identisk med den redningspakke, som præsident Obama fremlagde kort efter, at han tiltrådte som præsident.
Aftalen består af både skattelettelser og investeringer i den offentlige sektor, og har til formål at bremse den omfattende krise, der i øjeblikket hærger i USA og det meste af den vestlige verden.
Demokratiske og uafhængige politikere roser pakken, som de kalder for en sejr for det amerikanske folk - men hos republikanerne er man meget utilfredse med aftalen.
"Denne aftale skal bedømmes på, hvordan den virker, og 90 procent af en dårlig ide er stadig en dårlig ide," siger lederen af republikanerne i Repræsentanternes Hus, John Boehner.