Efter lange og grundige overvejelser anbefaler embedsmændene i
Københavns Kommune nu, at politikerne giver grønt lys for ubegrænset
topløs badning i samtlige af kommunens svømmehaller.
Kravet om topløs-badning startede i Sverige som en protest mod porno-ficeringen af kvindekroppen og bredte sig siden til Danmark, hvor den foreløbige kulmination var tilbage i januar, hvor en gruppe unge piger for øjnene af den samlede danske presse indtog vandet i DGI-byen med bare bryster.
- Jeg er glad for, at forvaltningen lægger en fornuftig og udramatisk
model frem, hvor det er op til kvinderne selv at beslutte, om de vil
bade topløst eller ej. Jeg mener ikke, at det er politikere, der skal
fastsætte helt rigide regler for, hvad folk må på det her område,
siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev til Berlingske Tidende.