Der er masser af naturressourcer i Grønland, som landet kan tjene milliarder af kroner på. Men ikke lige her og nu. For det er dyrt at grave råstofferne frem, viser ny rapport.
Derfor kan man ikke regne med, at pengene kan bruges til at finansiere et snarligt selvstændigt Grønland.
Det er blandt andet Minik Rovsing, professor og formand for Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer", Københavns Universitet, der står bag rapporten, der viser, at potentialet for mineraler i Grønland er stort:
- Men på den anden side siger vi også, at meget store indtægter for mineraler meget hurtigt ikke er realistisk, siger Minik Rovsing.
- Nu har man fået noget klippefast viden om mineralerne og hvor mange penge, der egentlig er i det. Og der er ikke så store indtægter, som mange havde forestillet sig, siger professoren.
Han peger på, at fordi mineraler som eksempelvis uran og olie på et tidspunkt slipper op, så burde man måske gå efter andre indtægtskilder - de såkaldte geoparker.
- Uspoleret natur bliver en mere og mere sjælden vare i verden. Via geoparker kan man kapitalisere på at bevare en del af jorden uberørt. Og man bør undersøge muligheden for det i Grønland, siger Minik Rovsing.
- Det kan måske lyde lidt naivt - men det er faktisk en trend, vi ser. Og fra at være et understøttet samfund sælger man en ydelse, der har en værdi - og at det er en helt almindelig handel, siger han.
Rapporten viser blandt andet, at skal det danske bloktilskud på cirka 3,6 milliarder kroner om året undværes, kræver det omtrent 24 såkaldte storskalaminer, som hver koster mindst fem milliarder kroner at anlægge.
Det vil med andre ord sige, at der skal åbne en ny mine hvert andet år for at bevare den velfærd, man har i dag. I øjeblikket er kun to storskalaprojekter planlagt: En jernmine i Isua ved Nuuk og en mine med sjældne jordarter og uran i Sydgrønland.
/ritzau/