Ildrageren ligger i pejsens flammer. Overalt i slottets gange kan man høre pigernes skrig.

I landsbyen nedenfor bjerget i den transsylvanske bjergkæde Karpaterne græder en kvinde i natten. Hun er blot endnu en på egnen, der i begyndelsen af 1600-tallet har mistet sin datter.

Senere er kun tavshed og stanken af død tilbage.

Men netop nu er der ild i pejsen på slottet. I flammerne er ildragerens metal ved at blive rødglødende. På gulvet foran pejsen er en ung pige bagbundet og nøgen. Hendes krop er sort af slag.

Grevinde Erzsébet Báthory er i ekstase. Hendes tjenestepige tager ildrageren ud af flammerne og afleverer den til grevinden. Så tvinger grevinde Báthory den unge piges mund åben, mens hun ganske blidt og nænsomt fører den rødglødende ildrager ind i pigens mund, gennem spiserøret og videre ned i hendes mave. Hun holder ildrageren stille og lader den brænde pigens indre itu, indtil kun tavshed og stanken af død er tilbage.

Kongeslægten

Grevinde Erzsébet Báthory var af kongeslægt. Hun var en af de mest indflydelsesrige kvinder verden endnu har set. Hendes nære familie bestod af konger, dronninger, og statsmænd i de fleste mellemeuropæiske lande. Hun var så velhavende, at hun finansierede kongen, og så var hun den største massemorder, verden endnu har set. I løbet af ganske få år pinte hun op mod 650 unge piger ihjel. Hendes liv og gerninger er på engang ekstremt veldokumenteret og fyldt med spekulation og sensation.

Hun blev født i Ungarn 7. august 1560. Som 15-årig blev hun gift med Ungarns største krigshelt og blev betraget som en af de smukkeste kvinder i verden. Parret flyttede til bjergfæstningen Csejthe, og manden tilbragte resten af sit liv i krig.

Imens udførte Erzsébet sine grusomheder på fæstningen på bjerget. Hendes mest betroede tjenestepiger var villige hjælpere, og de var erfarne i sort magi.

Men i de sidste dage af 1610 gik det galt for grevinden.

Pigerne i kælderen

Sent om natten 30. december 1610 åbner et lille følge bjergfæstningens hoveddør. De er udsendt af kongen for at undersøge rygter om bortførsler af velhavende familiers døtre i området. Flere vidneforklaringer og alle spor peger mod fæstningen på bjerget. De indledende undersøgelser har vist, at fattige bønders døtre i årevis er blevet kidnappet til slottet. Det lille følge skubber den store hoveddør op. I hall en går katte rundt og væser. På gulvet i midten ligger en livløs pige. Der er huller i hendes krop, og hun er blevet drænet for blod. De hører sagte støn. Lidt væk finder de en pige. Hun er stadig i live. Hendes krop er maltrakteret. Længere inde finder de en nøgen pige bundet til en søjle. Hun er død og drænet for blod. Der er en stank af forrådnelse. Overalt finder de ligdele og knogler. Overalt kan de høre sagte pigeskrig. De følger skrigene ned i grotterne under slottet og finder forslåede og pinte piger bag tremmer i kælderens mørke. I slottets øverste rum er der tegn på et hastigt forladt orgie. Der er blod og tydelige tegn på tortur.

Den nat på slottet bliver en rædsel, der har plaget egnen i årtier, endeligt afsluttet.

Udrevne øjne

Året efter begyndte retssagen, ikke mod grevinden, men mod hendes medsammensvorne tjenestefolk. Der blev ført over 300 vidner, og sagen åbenbarede en afgrund af ondskab. De havde tortureret og pint på de mest grusomme og opfindsomme måder.

Hendes medskyldige fik revet øjnene ud og klippet brysterne af, inden de blev brændt levende på bålet. Erzsébet selv blev ikke retsforfulgt. I stedet blev hun muret inde i sit soveværelse, hvor hun få år senere døde.

Ved retssagen blev der afsøgt dom i 80 mordsager. Senere blev en dagbog med Erzsébets håndskrift fundet i hendes værelse. Her havde hun nidkært indført navnene på 650 unge piger, der var forsvundet fra egnen i årtierne inden.

Der er ingen der ved, hvorfor Erzsébet Báthory mishandlede og dræbte unge piger. Der har været mange teorier.

En af dem er, at hun badede i ofrenes blod for at bevare sin skønhed, og at det var grunden til, hun så ofte holdt dem i live, mens blodet langsomt sivede ud af deres kroppe. Andre mener, at hun udførte okkulte ritualer og dyrkede den sorte magi. Andre igen er overbevist om, at anklagerne mod hende var et komplot fra kongen, som skyldte hende penge.

Erzsébet Báthory har inspireret utallige vampyr-fortællinger. Hun er indbegrebet af den sensuelle mørke forførerske. Den seneste film om hende er fra 2004, og netop nu er to film om hendes liv i produktion.