Hun var 31 år, da hun kom fra den pulserende storby Hongkong til Møgeltønder i Sønderjylland for at gifte sig med prins Joachim og blive en del af den danske kongefamilie.
Her lærte grevinde Alexandra ikke bare danskerne, det danske sprog og den danske mentalitet at kende - hun lærte også, hvad det betyder at bo i et land, der i FN's "World Happiness Report" rangerer som et af de allerlykkeligste.
Siden hun i 90'erne kom til Danmark, har hun været nysgerrig for at finde ud af, hvad det er, der er så særligt ved det land, hun nu kalder sit hjem - og hvad det er, der gør, at vi igen og igen bliver kåret som et af verdens lykkeligste folkefærd.
Det har udmøntet sig i bogen "Mit lykkelige land".
- Jeg bor her i det her smørhul, og jeg ved, hvad der gør mig glad, men jeg var også nysgerrig for at finde ud af, hvad der gør andre glade, siger grevinde Alexandra.
- Jeg er ikke naiv, og jeg ved godt, der også er mange, der er ulykkelige i Danmark. Det kan godt være, vi er i top tre over verdens lykkeligste lande, men vi er samtidig også et folk, der spiser rigtig mange lykkepiller. Men der er nok bøger, der fokuserer på ulykke, så jeg har valgt at fokusere på lykken, forklarer hun.
I sit arbejde med bogen har hun rejst landet rundt for at finde ud af, hvad der gør os så glade - hvordan blandt andet foreningsliv, frivilligt arbejde og tillid til hinanden skaber de optimale kår for lykken - men undervejs er det også blevet en personlig fortælling om det, der gør hende lykkelig.
Og en af de ting, der især træder frem, er hendes rolle som mor.
I august 1999 fik hun sin første søn, prins Nikolai, i armene, og i 2002 kom prins Felix til. Siden da har alt været forandret.
- Lykke for mig er helt klart at se lykken i mine børns øjne. Det er så ubetinget en kærlighed, at jeg næsten glemmer mig selv. De kommer altid før mig, forklarer grevinde Alexandra.
- Man bliver et bedre menneske, når man kan tænke på andre først, men jeg vil understrege, at man ikke behøver have børn for at kunne det – det kan også være for en gammel forælder, en nabo, en syg ven eller et kæledyr. Men når man elsker ubetinget, så bliver man et bedre menneske, siger hun.
Siden de var helt små, har hun forsøgt at være en rollemodel og lære prins Nikolai og prins Felix, hvor stor en styrke, det kan give, når man kan være noget for andre.
- Det er vigtigt at vise den næstekærlighed, og jeg synes, det er meget dansk, at vi bruger vores ressourcer på at være noget for andre og gøre noget godt. Jeg har for eksempel gået Ecco Walkathon i 20 år og har haft mine børn med, siden de lå i barnevognen. Det handler om at vise dem, at man kan hjælpe andre, og at vi står sammen om noget, siger grevinde Alexandra.
- Der har været opmærksomhed om os som familie, men hvis man kan vende det til noget godt, så det sætter fokus på sygdom eller svage mennesker – jeg har selv fokuseret på Parkinson og på blinde mennesker – så kan man være et talerør, hvor det kan betyde meget for andre, forklarer hun.
Hun kan mærke, at det er noget, hendes børn har taget til sig. I 2005 blev hun skilt fra børnenes far, prins Joachim, men også efter de gik fra hinanden, har de været enige om, hvordan børnene skulle opdrages.
- Jeg bliver så stolt, når jeg læser interviews, som Nikolai har givet, for jeg kan mærke, at det, prins Joachim og jeg har forsøgt at give ham, virkelig er sunket ind, og at han gerne vil hjælpe andre, siger grevinde Alexandra.
19-årige prins Nikolai er netop startet på en militæruddannelse på Varde Kaserne. Ved siden af arbejder han som model, og når han skal ud på opgave, tager han gerne sin mor med.
- Det er den største cadeau, at han ikke er flov over at have sin mor med. Det er ikke mig, der spørger, det er ham, der siger: "Mami, jeg vil gerne have dig med".
- Jeg er bare beæret over, at vi har så stærkt og tæt et bånd, det er helt klart en af de største former for lykke for mig, siger grevinde Alexandra.
Den opdragelse, prinserne har fået, har medvirket til at gøre dem til de mennesker, de er i dag, men der er også en anden ting, der har spillet en stor rolle - nemlig det samfund, de er vokset op i.
Og det er, ifølge grevinde Alexandra, også en af grundene til, at Danmark rangerer så højt, når man måler lykke.
- Danmark er det bedste sted i verden for et barn at vokse op. Her får børn lov til at lege i de første meget formative år. Det er med til at stimulere den kreative og innovative sans, og det kan man ikke lære akademisk.
- Vi har også meget lav kriminalitet, og vores børn kan for eksempel ofte cykle alene i skole. Det er med til at gøre det til et fantastisk sted at vokse op, siger grevinde Alexandra.
Med børn på 19 og 16 år, hvoraf den ene så småt er ved at flyve fra reden, og den anden er startet i gymnasiet, er det en ny hverdag, grevinde Alexandra skal til at bygge op.
Men det er også noget, hun glæder sig til.
- Jeg kan huske, da jeg fik Nikolai i armene allerførste gang, og jeg tænkte: "Hvor herre bevares, et lille væsen". Han krævede jo mad, bleskift og opmærksomhed konstant, og man får højst to timers søvn ad gangen. Det kræver alt af en, fortæller hun.
- Jeg tænkte de første par måneder, om jeg nogensinde fik lov at læse 20 sider sammenhængende i en bog igen eller se et afsnit af en tv-serie. Det er jo sådan en luksus, jeg har tid til igen nu, siger hun og smiler.
I dag er hun 54 år, og selv om livet ind i mellem også har budt på nedture, kan hun mærke, at hun har fået en ballast. Med alderen har hun lært, at lykke også er hvile i sig selv.
- Nu er jeg et sted i livet, hvor jeg kan fokusere på mig selv, og jeg har virkelig lært at elske mig selv. Jeg har set mig selv gå gennem nogle kriser og blive stærkere af det, og det er jeg stolt af. Jeg står et virkelig godt sted, og jeg er glad for der, hvor jeg er i livet, siger hun.
Fra 2020, når prins Felix fylder 18 år, har hun frasagt sig apanage, og det betyder også, at der karrieremæssigt foreligger nogle nye muligheder for hende.
Forfatterskabet, der indtil videre har budt på to bøger - en bog om ledelsesetik skrevet sammen med Timothy L. Fort og "Mit lykkelige land", der er skrevet sammen med journalisten Rikke Hyldgaard - er noget, hun planlægger at udvide.
- Jeg har virkelig fået blod på tanden. Jeg kan godt lide tanken om, at det, man har sagt i en bog, lever for evigt, det lever længere, end jeg kommer til.
- Man foreviger sine tanker, meninger og erfaringer. Jeg er heller ikke færdig med at rejse, for det er noget, jeg lærer meget af. Og når man skriver bøger, kan man jo arbejde fra hele verden, siger hun.
"Mit lykkelige land" udkommer den 2. oktober på Politikens Forlag.
/ritzau/
Af Eva Maria Brandi/ritzau/