Græsk folkeafstemning angiveligt aflyst
Embedsmænd siger til AP at folkeafstemningen om eurolandenes redningsplan er aflyst. Foto: Polfoto, AP Photo/Markus Schreiber / POLFOTO
Presset på den græske premierminister får ham nu til at droppe en folkeafstemning om eurolandenes redningsplan.

Den planlagte græske folkeafstemning om eurolandenes redningsplan i starten af december er aflyst.

Det oplyser to embedsmænd tæt på premierminister Georges Papandreaou ifølge nyhedsbureauet AP.

Tidligere har en talsmand for regeringen sagt, at den er villig til at diskutere oppositionens krav om at danne en overgangsregering.