Storbritanniens premierminister Gordon Brown har netop udskrevet valg.
Gordon Brown havde alle sine ministre omkring sig, da han for få øjeblikke siden fra Downing Street 10 udskrev det valg, der kan koste Labour magten. Valget skal afholdes den 6. maj.
Partiet har gennem længere tid stået dårligt i meningsmålingerne, og den kan betyde, at de Konservative løber med sejren og regeringsmagten efter 13 år i opposition.
Gordon Brown understregede, at han kommer fra en helt almindelig familie og vil kæmpe hårdt for familier med små indkomster.
Lederen af de Konservative David Cameron hævder til gengæld, at det er hans parti, der ligger inde med de store ideer, der skal bære Storbritannien fremad efter krisen.
De helt centrale emner i valgkampen ventes at blive den ituslåede økonomi, skat og servicen i det offentlige, skriver BBC.