Vi er ovre den værste del af finanskrisen! Det mener verdens meste populære søgemaskine at kunne se.
Det er Googles omfattende samarbejde med de fleste virksomheder, der gør, at folkene bag søgemaskinen er i stand til komme med kvalificerede spådomme om finanskrisenskrisens cyklus.
"Jeg tror, vi har set det værste nu," siger Google Denmarks adm. direktør, Peter Friis, til Jyllands-Posten, og fortsætter: "Virksomhederne er begyndt at få sunde strategier og handlingsplaner."
Og den betragtning står han ikke alene med. Også Danske Banks cheføkonom kan se tegn på, at der er bedring i vente.
"Det er helt korrekt, at vi har set en lille bedring i økonomien siden slutningen af februar," erklærer Steen Bocian, cheføkonom i Danske Research og Danske Markets, overfor Nyhedsbureauet Newspaq.
Men hvor Google er meget optimistiske for økonomien i nærmeste fremtid, så er cheføkonomen lidt mere skeptisk.
"Det er vigtigt at få med, at selv om vi har set en bedring, så står det stadig skidt til. Der er intet, der tyder på, at vi kan afblæse krisen," forklarer Bocian.
Steen Bocian påpeger, at selv om der er bedring i økonomien, så er det nuværende niveau så lavt, at det vil tage minimum halvandet år, før man kan tale om egentlig fremgang.