Næsten 1.000 personer fra 170 lande er involveret i en kæmpe børnepornosag, som australsk politi har optrævlet.
Der er blandt andet lærere, politikere og læger blandt de involverede, fortæller australsk politi ifølge BBC
Næsten 190 mænd er anklaget i Australien, hvor politiet har konfiskeret 14.000 computere og harddiske.
Billederne, som har været delt mellem de mange børneporno-brugere, viste fotos af nøgne børn i alderen ni til 12 år, som kommer fra USA og Paraguay.
Det er et af de største gennembrud for australsk politi, og de er blevet assisteret af kroatisk politi, fordi hjemmesiden med billederne er blevet registreret i Kroatien.