I Københavns Byret er den 43-årige Imad Morched El-Khatib netop blevet dømt for at have kørt over 2000 taxi-ture - vel at mærke på andres regning.
Han nåede at køre godt 70.000 kilometer på 14 måneder, og alle taxa-turene blev betalt med stjålne kreditkort.
Byretten har afhørt 70 taxichauffører om turene, som løber op i en samlet regning på 1,2 millioner kroner fordelt på 2208 taxi-ture, skriver berlingske.dk
Imad Morched El-Khatib har ingen fast adresse, og derfor havde politiet stort besvær med at finde frem til ham. Mange af taxi-turene enten begyndte eller endte på ekskonens bopæl.
De stjålne kreditkort stammer blandt andet fra Royal Bank of Scotland, Barclays Bank i London, Korea Exchange Bank og American Express.
Manden straffes med fængsel i et år og ni måneder.