Bestyrelsesformanden hos rederiet Shipcraft, Sysser Zerlang Philipson er stukket af til Berlin, mens to af hans søfolk sidder som gidsler i Somalia.
Sysser Zerlang Philipson har adskillige gange undgået at forholde sig til, at rederiet endnu ikke har fået de to gidsler Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez ud af piraternes klør på det afrikanske horn.
Ekstra Bladet har gennem længere tid sat fokus på de to søfolks desperate situation og forgæves forsøgt at få rederiet i tale.
Senest har avisen opsøgt Shipcraft i Hørsholm. Her blev døren ikke åbnet og brevsprækken var spærret.
Derfor gik turen videre til Sysser Zerlang Philipson privatadresse på Vedbæk Strandvej i Vedbæk nord for København.
Her blev heller ikke åbnet, men en stemme sagde efter timers venten foran en lukket port, at bestyrelsesformanden var i Berlin.
Shipcraft A/S ejer skibet M/V Leopard, hvorfra de seks besætningsmedlemmer, de to danskere - kaptajnen og maskinmesteren - og fire filippinerne, er blevet bortført.