CNN oplyser, at der stadig lyder regelmæssige skudsalver og eksplosioner fra luksushotellerne, Oberoi og Taj Mahal, samt fra den jødiske bydel i Mumbai, Indien.
Tidligere på dagen sagde premierminister Manmohan Singh, at udenlandske grupper står bag terrorangrebene, og man regner med at Al-Qaeda står bag, fordi de er de eneste, der er store nok til at lave et så velkoordineret angreb.
Indtil nu er 125 mennesker blevet dræbt i angrebene og 327 er såret.
Mindst tre eller fire terrorister holder stadig gidsler på de to hoteller, siger de britiske myndigheder til CNN.
Mindst 9 terrorister er blevet dræbt, ligesom lederen af indisk politis antiterrorkorps, Hemant Karkare, og 14 andre politifolk er døde i skududvekslingerne.