Ghettoer synker dybere ned i fattigdom

Andelen af fattige i ghettoerne er steget med op til 80 procent.
Den økonomiske situation gør det svært at tiltrække ressourcestærke beboere til ghettoer som f.eks. Odense-bydelen Vollsmose.
Den økonomiske situation gør det svært at tiltrække ressourcestærke beboere til ghettoer som f.eks. Odense-bydelen Vollsmose. Foto: Mogens Engelund/wikimedia

Hver fjerde beboer i ghettoområderne lever nu under OECD's fattigdomsgrænse.

I 2002 var det "blot" hver syvende.

Det skriver Berlingske på baggrund af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet).

"Vi bruger den definition, der siger, at man er i fattigdom, hvis man har under halvdelen af danskernes middelindkomst," fortæller AE-Rådets direktør, Lars Andersen, til Newspaq.

Han peger på to årsager til, at familierne i ghettoerne er blevet fattigere. Den økonomiske krise og lavere sociale ydelser.

"For det første har den økonomiske krise betydet, at beskæftigelsen er faldet voldsomt. Det er gået hårdt ud over de her områder. Den anden vigtige grund er politisk, at regeringen har indført en række ydelser, som ligger under bistandshjælpen i håb om, at hvis man tager penge fra folk, så kommer de i arbejde," siger Lars Andersen.

Ghetto-områderne har på grund af fattigdommen svært ved at tiltrække ressourcestærke tilflyttere, påpeger Steffen Boel Jørgensen, forretningsfører i Lejerbo, der blandt andet administrerer Mjølnerparken.

"De, der får arbejde, flytter hurtigt igen. Den onde cirkel er stærk i Mjølnerparken, hvilket kan forklare, hvorfor det står meget værre til end i andre bebyggelser," siger Steffen Boel Jørgensen til Berlingske.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.