Den 58-årige mand, der lørdag stak en kvinde brutalt ned i Thisted, har erkendt drabet.
Manden, der blev anholdt søndag, var i første om gang så psykisk ustabil, at det ikke var muligt at afhøre ham. Men tirsdag var han altså kommet sig meget til hægterne, at han kunne fremstilles i grundlovsforhør, skriver Dr.dk.
Under forhøret erkendte manden, at han havde stukket den 48-årige Hanne Dahl ned, men han forklarede, at det var fordi, hun havde serveret kaffe, der indeholdt et kræftfremkaldende stof for ham, hans kone og hans barn på Thisted sygehus. Senere døde hans kone af kræft.
Men Hanne Dahl har aldrig været ansat på Thisted Sygehus, og de gange, hvor den 58-årige tidligere har opsøgt hende for at spørge, om hun var holdt op med at servere giftig kaffe, reagerede hun med undren.
Og i lørdags fik sagen så en tragisk udgang, da manden havde set sig så gal på Hanne Dahl, at han stak hende ned på en parkeringsplads i Thisted.
Han er nu indlagt på et psykiatrisk hospital, foreløbig frem til den 22. januar.