Meget tyder på, at Mitt Romney bliver republikanernes kandidat til det amerikanske præsidentvalg.
Nu får mormonen Romney i hvert fald et gevaldigt rygstød i kampen om præsidentposten mod Barack Obama til november, skriver BBC.
Den tidligere præsident George Bush senior, George W. Bush' far, meddeler nu sin støtte til Romney. Den 87-årige Bush kalder Mitt Romney for "det bedste valg".
Bush senior og Mitt Romney går sammen på scenen torsdag i Houston for at symbolisere støtten.
Støtten kommer samtidig med, at flere har opfordret udfordrerne til Romney om at trække sig. Men Rick Santorum og Newt Gingrich viser endnu ikke tegn på at droppe ud af præsidentræset.
George Bush senior var præsident fra 1989 til 1993.
Kilde: BBC