Normalt er det danskernes aflagte tøj og sko, som Røde Kors modtager i deres store, men i tirsdags var det et noget anderledes og voldsomt overraskende syn, der mødte medarbejderne fra Dansk Røde Kors' genbrugsbutik i Jyderup.
For da medarbejderne åbnede en sort sæk, som de troede blot indeholdte tøj, væltede det ud med tusindkronesedler, skriver bt.dk.
Inde i sækken, blandt det gamle brugte tøj, lå en hvid affaldspose med ti hvide konvolutter. Og i hver konvolut lå et hundrede tusindekronesedler.
Blandt det store pengebeløb lå et brev, hvoraf det fremgik, at pengene doneres til Røde Kors.
Alligevel valgte Røde Kors at orientere politiet om pengefundet.
"Vi konstaterer, at der er fundet omkring en million kroner i kontanter, og ved siden af lå der så et brev, hvor der stod, at pengene skulle doneres til Dansk Røde Kors," oplyser Carsten Andersen pressemedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi til bt.dk.
Kilde: bt.dk