De har før været i totterne på hinanden rent professionelt. Men er blevet gode venner igen og genforenet i Take That med alle de fem oprindelige medlemmer fra 1990'erne.
Nu er det bare på rent venskabeligt plan, at Robbie Williams og Gary Barlov kæmper.
Den engelske avis The Sun skriver nemlig, at de to har en konkurrence kørende om, hvem der kan tabe flest kilo. Overflødige kilo som de begge angiveligt skulle have taget på siden jul.
"Gary og drengene var hjemme hos mig i sidste uge i LA. Gary spørger mig, om jeg vil have hans bukser, fordi han taber sig snart, så han skal ikke længere bruge dem," fortæller Robbie til den engelske avis.
"Det var der, jeg tænkte ok, hvis du spiser ét salatblad, så spiser jeg et halvt salatblad," siger Robbie.
Det bliver spændende at se, hvem der ser slankest ud af de to, når alle fem drenge på fredag optræder i Parken til X Factor finalen.
Kilde: The Sun