Han har været finansminister, skatteminister og udenrigsminister, og nu skal han efter alt at dømme være formand for Folketinget.
Det vurderer den politiske kommentator Hans Engell i hvert fald.
"Selv om Lykketoft måske nok hellere vil være udenrigsminister, så bliver han formand for Folketinget," siger Hans Engell til Newspaq.
Marianne Jelved fra De Radikale er ifølge flere medier og iagttagere den nærmeste konkurrent til posten.
Jelved får meget at gøre med de mange nye folketingsmedlemmer i den radikale gruppe, og derfor vil hun ikke have den fornødne tid.
Dermed kan Lykketoft sætte sig på formandsstole til næste folketingsvalg.
Formandens opgave er at sørge for, at der er de bedste rammer for Folketingets arbejde. Formanden sikrer, at møderne i Folketingssalen foregår i god ro og orden, og at der er gode arbejdsforhold for folketingsmedlemmerne.
Formanden vælges, når det nye Folketing samles første gang.