I går var alle, der er noget ved musikken, samlet i Los Angeles. Anledningen var det årlige MTV Video Music Awards.
Og som sædvanlig skulle mega-stjernen Lady Gaga skille sig ud. Denne gang ikke ankommende som et æg eller i en kødkjole, men derimod som det modsatte køn i form af sit alter ego Joe Calderone.
Klædt i sorte bukser, hvid t-shirt, sort jakke og kort sort hår med en cigaret i munden dukkede hun op til prisuddelingen i LA.
Gaga skulle blandt andet uddele en pris til sit idol Britney Spears, som hun sagde var hendes største inspiration. Det skriver CNN.com.
"Britney lærte mig at være frygtløs. Hun har har lært os alle at være frygtløse."
Den pris Gaga overleverede til Britney - var en pris der gives til kunstnere, der har haft stor indflydelse på musikken på MTV, nemlig; 'Michael Jackson Video Vanguard Award.'
Ved overrækkelsen endte det med et lille kindkys fra Gaga til Spears. Det på trods af, at førstnævnte lagde op til lidt mere.
"Nej, der har jeg allerede været," sagde sangerinden og henviste til sine tidligere scenekys med Madonna og Christina Aquilera.
Kilde: CNN.com