Lady Gaga har givet sin kæreste, Taylor Kinney, lidt at tænke over.
Han, og alle andre for den sags skyld, har nemlig fået en liste over, hvordan drømmemanden ser ud inde i Gagas hovede.
"Det spænder fra en stor pik til en uddannelse fra Harvard," afslører Lady Gaga over for The Sun.
Alt det, der ligger imellem de to punkter, opsummerer popstjernen med en række supplerende krav, som drømmefyren skal kunne opfylde.
Han skal blandt andet være talentfuld og vedholdende "og skubbe grænserne for kærlighed og accept," fortsatte sangerinden, som er lige så kendt for at optræde i kjoler lavet af mærkelige materialer, som hun er kendt for sin musik.
Selv om kravene til drømmefyren er skrappe, nægter Gaga selv at underlægge sig nogen restriktioner fra hans side. Hun er nemlig bange for at leve et liv, som bliver for voksent. Derfor bor hun stadig hjemme hos sine forældre.
"Jeg er ikke klar til at købe et hus. Det føles som ægteskab eller noget. Det er sådan en forpligtelse, jeg kan ikke lide det," siger popidolet.
Hvordan Taylor Kinney forholder sig til Gagas liste, melder historien ikke noget om, men det vides med sikkerhed, at han ikke kan opfylde alle kravene. Hollywood-hunken er nemlig ikke uddannet fra Harvard.
Kilde: The Sun