Forsvarsminister Søren Gade (V) er dybt berørt over tabet af endnu en dansker i krigen mod Taleban i Afghanistan.
Overfor Newspaq udtrykker han sin sorg.
"Det var med stor sorg, jeg modtog meddelelsen, mens jeg var til Nato-topmøde i Slovakiet. Det minder endnu engang om, hvor farlig en operation, det er, og vi havde netop diskuteret Afghanistan," siger ministeren til Newspaq.
Soldater omkom på en fodpatrul efter at være blevet ramt af et skud. Forgæves forsøgte hans kammeraater at redde ham, men han var død ved ankomsten til felthospitalet.
"Jeg tænker naturligvis også på det tab, som den afdøde soldats kammerater har lidt, og på den svære tid, de nu skal igennem, når de fortsætter med at løse deres opgaver samtidig med, at de sørger over at have mistet deres kammerat," siger Gade videre.
Ministeren udtrykker samtidig stor respekt for soldaten.
"Det smerter mig, at endnu en dansk soldat har mistet livet som følge af sin uselviske beslutning om at tage til Afghanistan for at hjælpe andre og for at gøre tilværelsen mere sikker for både afghanere og resten af verden."
27 danskere er nu døde i Afghanistan.