De libyske oprørere har taget endnu en stor skalp. Den afdøde diktator Muammar Gaddafis søn Saif al-Islam er blevet fanget.
Det fortæller ledere fra oprørerne på et pressemøde.
Saif al-Islam blev opdaget, da to medsammensvorne forsøgte at smugle ham over grænsen til nabolandet Niger, det skriver flere internationale nyhedsbureauer.
Gaddafis søn er blevet fragtet til byen Zintann. Det forlyder endnu ikke, hvordan hans tilstand er.
Saif al-Islam er officielt efterlyst af straffedomstolen i Haag.