Oprørerne i Libyen har nu gjort en kæmpe fangst. Under angrebet på Muammar Gaddafis fødeby Sirte har man fanget diktatorens søn Motassim Gaddafi.
Libyens diktator Muammar Gaddafi er nu mere trængt end nogensinde. Fødebyen Sirte er tæt på at falde til oprørerne og nu meddeles det, at diktatorens søn Motassim er blevet fanget.
Matassim, der har fungeret som sikkerhedsrådgiver for sin far, blev fundet i Sirte. Det skriver Der Standard.
"Det er sådan, at der ikke længere er modstand fra Gaddafis mænd. I dag har der ingen sammenstød været," siger milits-kommandant Mustah Hamza til avisen.
Ifølge kilder i Sirte har oprørerne nu kontrollen med 80 procent af den vigtige by.
Motassim Gaddafi er ifølge oprørerne sendt til oprørernes højborg Benghazi, hvor han er sat bag tremmer.
Motassim Gaddafi er 34 år og er diktatorens femte søn.
Kilde:Der Standard