Badehotellet-stjerne stiller op i Vild med dans

Simon Stenspil var i tvivl, om han skulle sige ja til at deltage i danseshow, fortæller han til Billed-Bladet.
Simon Stenspil er bror til skuespillerinden Cecilie Stenspil, som også medvirker i "Badehotellet".
Simon Stenspil er bror til skuespillerinden Cecilie Stenspil, som også medvirker i "Badehotellet". Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix

Det fjerde navn er nu offentliggjort til årets udgave af "Vild med dans", og det er skuespiller Simon Stenspil.

Det fortæller han til Billed-Bladet.

- Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle sige ja, men nu glæder jeg mig helt vildt, siger han til ugebladet og fortæller, at han har haft sin celebre storesøster, skuespillerinden Cecilie Stenspil, med på råd.

- Cecilie og jeg er meget tætte, så hende tager jeg tit med på råd, og hun sagde: "Det skal du gøre - du bliver så glad for at danse", siger Simon Stenspil til Billed-Bladet og tilføjer, at han vildt gerne vil vinde.

Ligesom sin storesøster medvirker Simon Stenspil også i seersuccesen "Badehotellet". Her spiller han vagabonden Valter, der forelsker sig i stuepigen Edith.

Den 35-årige skuespiller har desuden haft roller i danske serier som "Dicte" og "Rita" og har medvirket i flere afsnit af den britiske serie "The Last Kingdom".

Også den tidligere tv-vært og nuværende arkitekt Emil Thorup, skuespillerinden Molly Egelind og Eurovision-vinderen Emmelie de Forest er klar til årets "Vild med dans", som har Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald i spidsen som værtinder.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.