Det er første gang, at busselskabet, der tidligere har indført trådløst internet på sine togruter, forsøger at lokke flere buspassagerer til med fri netadgang.
Formålet er at lokke flere bilister over i den kollektiv trafik til gavn for trængselsproblemerne på vejene samt miljøet, oplyser Arriva.
Pressechef Martin Wex siger, at Arriva regner med, at de siddende passagerer vil benytte sig af muligheden.
"Hvis man har en bærbar computer og en ståplads, vil det være svært at udnytte det gratis internet godt. Men uden for myldretiden er der ofte siddepladser til alle. Og der findes jo også mindre håndholdte computere," siger han.
Satsningen på trådløst Internet i busser er et led i Arrivas nye tre-årige incitamentskontrakt med Movia for linjerne 150S og 173E, som skal få flere til at vælge bilen fra på de længere hovedstadsruter.
Det er teleselskabet 3, som leverer netværk til både Arivas busser og tog med en hastighed på 7,2 Mbps.
/Newspaq/