Det Hvide Hus blev mandag aften i al hast lukket af sikkerhedshensyn, da der blev hørt skud ved præsident Barack Obamas residens.
Folk, der befandt sig ved indkørslen til bygningen, blev beordret indenfor af Secret Service-officerer.
Det viste sig dog kort tid efter, at der ikke var blevet skudt, men at en person i stedet havde kastet fyrværkeri over hegnet ved bygningen, siger en talsmand for Secret Service.
Episoden fandt sted kort tid efter, at en skudmassakre på en flådebase rystede regeringsbyen Washington og kostede 13 liv.
/ritzau/Reuters