Fyringer i DR: Disse kendte værter har fået sparket
Freja Thorbech
Onsdag fik 205 medarbejdere i DR en fyreseddel. I ugens løb er det kommet frem, at en række kendte radio-og tv-værter også er blandt dem, der snart er fortid i DR. Her kan du se de kendte profiler, som DR har valgt at sige farvel til.
På billedet er det generaldirektør i DR Maria Rørbye Rønn, der fremlægger den spareplan, som DR gennemfører som en konsekvens af medieforliget, der dikterer en besparelse på 20 procent af budgettet i DR. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En af dem, der nu skal til at se sig om efter et nyt arbejde, er den 41-årige radiovært Tony Scott. Det fortalte han fredag i et tweet.
"Den gode nyhed: jeg sidder på Istedgade og spiser frokost i det fri. Det har jeg tid til i dag. Den dårlige: det er fordi jeg er en af de DR medarbejdere der blev fyret onsdag," lød det fra Tony Scott. Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix/arkiv
"En rigtig dårlig dag på kontoret er slut!"
Sådan indledte Jacob Riising et opslag på Instagram, hvor den 40-årige vært fortalte, at han også er en af de medarbejdere, der er blevet fyret af DR.
Jacob Riising startede med at lave Børneradio for 19 år siden og har efterfølgende været vært på en række DR-programmet som blandt andet Versus, Hvem var det nu vi var, MGP og Melodi Grand Prix. Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix/arkiv
Også Jens Olaf Jersild har fået sparket af DR-ledelsen.
Den garvede tv-vært har været ansat i Danmarks Radio i 34 år, men han er hverken vred eller skuffet over fyringen, fortalte han tidligere på ugen til Ekstra bladet.
- Jeg har prøvet det, der er værre i min tid på DR, lød det fra Jens Olaf Jersild, der hver uge sender "Jersild uden spin" og "Jersild om Trump" på DR2. Jens Olaf Jersild har et års opsigelse, og programmerne skal efter planen fortsætte indtil i hvert fald næste sommer. Foto: DR
Ole Tøpholm, hvis stemme mange kender fra Radioavisen og det internationale melodi grand prix, er også blandt de fyrede. Det fortalte han selv i et opslag på Facebook.
"Det er jeg virkelig ked af, og det gør faktisk ondt at føle sig kasseret," skrev Ole Tøpholm blandt andet og fortalte derudover, at han har fået 14 dage til at overveje en ny stilling hos DR i Næstved. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix/arkiv
Udover de 205 medarbejdere, der har fået en fyreseddel, bliver 87 stillinger nedlagt gennem omplaceringer og nedlæggelse af ledige stillinger, ligesom 26 chefstillinger er blevet nedlagt. Derudover har 64 medarbejdere indgået aftaler om frivillige fratrædelser.
En af dem er Adrian Lloyd Hughes, der blandt andet har været vært på "Smagsdommerne" og "Kunstquizzen".
Han fortalte selv om aftalen med DR på sin Facebook-profil. Her kunne han også fortælle, at aftalen inkluderer, at han bliver freelancer og fortsætter med at være vært på "Kunstquizzen" og P1's "Klog på Sprog" i hele 2019. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Se næste billeder
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Underholdning
Nyheder
Film og TV
Rejser
Nyheder
Krimi
Nyheder
Krimi
Rejser
Nyheder
Nyheder
Krimi
Nyheder
Biler
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Dyreliv
Nyheder
Nyheder
Livsstil
Underholdning
Nyheder
Rejser
Sport
Sundhed
Krimi
Nyheder
Nyheder
Krimi
Rejser
Nyheder
Nyheder
Krimi
Nyheder
Krimi
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Sundhed
Nyheder
Underholdning
Krimi
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Rejser
Krimi
Nyheder
Sundhed
Krimi
Advertorial
Underholdning
Krimi
Bøger
Advertorial
Nyheder
Biler
Underholdning
Rejser
Nyheder
Nyheder
Underholdning
Kongelige
Krimi
Krimi
Nyheder
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.
Kendte
Krimi
Nyheder
Krimi
Nyheder
Krimi
Livsstil