Kort før kl. 15 kørte en skolebus i grøften. Uheldet sydvest for Bredebro i Sønderjylland.
Det skriver JydskeVestkysten.
Ifølge et vidne på stedet, var der omkring 50 børn i bussen, da ulykken skete.
Ingen er kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchefen fra syd- og Sønderjyllands Politi til Newspaq.
Enkelte børn, der stod op i bussen, har fået lidt småknubs, fortæller en kvinde, der har været på stedet.
"Børnene lå ovenpå hinanden, da bussen var væltet. De kunne ikke komme ud, så de var nødt til at komme ud gennem soltaget. Nu er forældrene strømmet til, og de fleste børn er blevet hentet," siger hun til Jydske Vestkysten.
Ifølge vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, blev uheldet ikke anmeldt til politiet i første omgang.
Politiet besluttede selv at sende en patrulje til stedet, da de hørte om uheldet gennem lokale medier, fortæller han til Newspaq.
Bussen kørte omkring 35 km/t, da den kørte i grøften.
Buschaufføren, en lokal 61-årig mand, fortæller til Jydske Vestkysten, at han ikke kunne gøre noget, da bussen først kom ud i rabatten.
"Jeg kom ud i rabatten, der var blød, og så kunne jeg intet stille op," siger han.
Buschaufføren, der var rystet efter ulykken, roste eleverne.
"De store var søde til at hjælpe de små, fortæller han om evakueringen, der foregik gennem bussens soltag," fortæller han til avisen.
Chaufføren har ikke været impliceret i uheld før.