Regeringen bør gribe ind og stoppe lockouten af landets lærere øjeblikkelig.
Den mener formanden for 450.000 lønmodtagere bl.a. lærere og sygeplejersker under hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey.
- Jeg synes ligeså godt, at regeringen kan gribe ind. Det er jo lidt atypisk, at en faglig leder siger det. Men det hele har været et stort skuespil, hvor resultatet har været kendt på forhånd. Det er ren matchfixing, siger Bente Sorgenfrey til Newspaq.
Hun håber på et "balanceret lovindgreb", der tilgodeser begge parter.
- Alt andet vil være helt urimeligt over for alle, der er gidsler i denne sag, siger Bente Sorgenfrey.
Hun støtter et forslag fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, om at få nedsat en kommission, der bl.a. skal se på brugen af lockout mod offentligt ansatte.
- Er konfliktvåbnet d.v.s. strejke og lockout overhovedet brugbart, når man er oppe mod en overmagt så stor som staten med en kæmpe pengekasse? Det er vi nødt til at få diskuteret, siger Bente Sorgenfrey.
I Portugal er f.eks. ulovligt at bruge lockout.
- For man siger, at arbejdsgiverne i forvejen er så privilegerede og disponerer over produktionsmidler og arbejdskraft. Derfor skal de ikke have lov til det. Jeg siger ikke, at det er det, man skal gøre. Men vi er nødt til at diskutere brugen af lockout, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen til Newspaq.
Formanden for Finansforbundet, Kent Pedersen, kalder lærer-lockouten "en farce", der viser, at der er brug for en ny konfliktmodel på det offentlige område.
- Parterne på det offentlige arbejdsmarked er ikke lige i den forstand, at det kun er den ene side - nemlig arbejdstagerne - der betaler. I denne konflikt sparer kommunerne for eksempel milliarder ved at lockoute lærerne, siger Kent Pedersen.
FTF-formand Bente Sorgenfrey er enig.
- Vi er bl.a. nødt til at finde ud af, om Forligsinstitutionens rolle i forhold til den offentlige sektor skal forandres på baggrund af denne konflikt. Det er afgørende, at vi ikke bare lader som ingenting og går videre efter denne konflikt.
Bente Sorgenfrey er dybt bekymret over den magt, embedsværket er ved at få over den offentlige sektor.
Senest er det kommet frem i Politiken, at Finansministeriets topchef i Moderniseringsstyrelsen, Niels Gotfredsen, kan få en personlig bonus, hvis det lykkedes ham at frigøre ressourcer ved at ændre løn- og ansættelsesvilkår.
- Vi har teknokrater siddende både i Finansministeriet og i Moderniseringsstyrelsen, der meget højlydt har givet udtryk for, at de ikke har meget til overs for den danske model. Det bekymrer mig dybt, at det er dem, der sætter dagsordenen, siger hun.
Professor Henning Jørgensen mener, at lærerkonflikten viser, at vi står ved en skillevej.
- Står vi fast ved den danske model og de mudrede kompromisser, der dur, fordi alle parter bliver hørt. Eller ønsker vi teknokratvejen, hvor ingen bliver inddraget, fordi kloge hoveder ved, hvad den "nødvendige" politik er, og hvad der er bedst for landet og for de offentlige ansatte?, spørger arbejdsmarkedsforskeren.