Tidligere på måneden blev der på Christiansborg landet en politisk aftale, som fra næste år flytter milliarder af kroner, som kommunerne tidligere har modtaget som refusion for udgifter til blandt andet dagpengemodtagere og førtidspensionister, over i kommunernes bloktilskud.
Derefter ryger milliarderne en tur gennem det kommunale udligningssystem, inden de fordeles til landets kommuner, og det resulterer i store gevinster for de heldige kommuner, mens andre kommuner mangler millioner på budgettet i de kommende år.
Storbykommuner som København, Aalborg, Odense og Frederiksberg kan ifølge foreløbige beregninger se frem til de største milliongevinster, mens regningen især ender hos kommuner i Nordsjælland og Østjylland.
En af de kommuner, som kommer til at betale den maksimale pris for omlægningen, er Skanderborg. Her venter der borgmester Jørgen Gaarde (S) og kommunens borgere et økonomisk tab på i alt 30 millioner kroner i 2016 og 2017.
"Det er jo 30 millioner kroner, som vi skal ud og finde på kommunens andre serviceområder. Det er der ingen tvivl om. Og vi har som alle andre kommuner været hårdt spændt for i den seneste år med at stramme ind, så det bliver da ikke sjovt," siger han til Ugebrevet A4.
Skanderborg-borgmesteren har svært ved at se rationalet i, at et forsøg på at forenkle beskæftigelsessystemet skal ende med en ekstraregning til de kommuner, som i forvejen er hårdt spændt for i det kommunale udligningssystem.
"På grund af den allerede eksisterende udligning ligger vi blandt de 10 kommuner med ringest mulighed for at finansiere velfærden, og det bliver jo kun værre nu. Udligningsordningen er til gavn for særlige kommunetyper, mens andre kommuner - som Skanderborg - skal betale regningen," siger Jørgen Gaarde til Ugebrevet A4.
Hos nabokommunen mod syd, Horsens, er situationen lige modsat. Her kan man ifølge de foreløbige beregninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet se frem til at få 26,5 millioner kroner ekstra i kommunekassen i 2016 og 2017.
Det får dog ikke borgmester i Horsens Kommune Peter Sørensen (S) til at springe ud i overstadige jubelscener.
"Som udgangspunkt kan jeg ikke rigtigt tillade mig andet end at være tilfreds, men jeg ville jo gerne have haft mere. Med den sidste udligningsreform fra 2012 mistede Horsens Kommune over 40 millioner kroner, og det var jo en katastrofe. Jeg noterer mig, at det nu ser ud som om, vi får lidt af det tabte tilbage, og det er selvfølgelig et plaster på såret," siger Peter Sørensen til Ugebrevet A4.
Situationen i de to nabokommuner i Østjylland sætter en streg under, hvor komplekst det kommunale udligningssystem er. Uanset hvordan der bliver drejet på knapperne i udligningssystemet, ender det med utilfredse borgmestre, siger Kurt Houlberg, kommunalforsker og programchef ved KORA.
"Der er overordnet set to grupper af utilfredse kommuner. Der er dem, der mister penge og er sure over det. Og så er der dem, der får mere, men mener, at de stadig får for lidt," siger han.
Derfor er det også meget svært at tale om, hvorvidt udligningssystemet er retfærdigt eller ej, påpeger kommunalforskeren.
"Man har selvfølgelig med forskellige ændringer af systemet forsøgt at kompensere og tage højde for særlige omstændigheder og ændrede forhold. Men det er i sidste ende et nulsumsspil, så uanset hvad, vil det altid være sådan, at hvis nogle kommuner skal have mere, skal andre have mindre," siger Kurt Houlberg til Ugebrevet A4.