Frodo: Jeg ville ønske jeg kunne ryge hash

Den amerikanske skuespiller Elijah Woods kan ikke se det store problem i, at folk ryger hash. Forbuddet er latterligt, mener han.
Elijah Wood er fortaler for fri hash, selvom han ikke selv kan tåle det.
Elijah Wood er fortaler for fri hash, selvom han ikke selv kan tåle det. Foto: Stefan Servos, Gnu Free Documentation License, Wikimedia Creative Commons

Hvis det står til Frodo, kan Gandalf roligt stoppe piben med trylletobak.

Den amerikanske skuespiller Elijah Wood, der lagde ansigt til Frodo i Ringenes Herre-triologien, mener, at hash og andre Cannabis-produkter burde lovliggøres.

"Jeg kender flere, der har kort til medicinsk hash. Folk føler, at de kan tale frit om det. Det lader ikke til at blive skjult eller fejet ind under gulvtæppet. Det er en del af folk liv på en naturlig måde," siger han til bladet High Times, der går ind for en lempelse af lovgivningen.

"Jeg synes, at hele forestillingen om, at marijuana skal være ulovligt er nået ud i det latterlige. Det virker lidt fjollet at være så stivnakket omkring noget, der er så naturligt. Ærligt talt, så er jeg ikke meget af en pot-ryger - det har aldrig virket så godt på mig," siger Elijah Wood til High Times.

Og egentlig ville han gerne ryge løs, hvis han kunne.

"Jeg har altid ønsket jeg kunne opnå den afslappethed og effekt, men jeg kan slet ikke tåle det," siger han og pointerer, at politiets indsats mod hash koster penge, som kunne bruges bedre.

"Vi bruger skatteydernes penge på at putte folk i fængsel for noget så uskadeligt," siger Elijah Wood til High Times.

Kilde: High Times

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.