Det var nok ikke den medarbejdergruppe, kontrolgruppen fra Skat og Helsingør Kommune regnede med at få de helt store problemer med.
Ikke desto mindre er en frisøransat nu sigtet for vold mod tjenestemand i funktion, efter at salonen, hvor vedkommende arbejder, havde kontrolbesøg fra myndighederne. Det skriver Lokalavisen Helsingør.
Ifølge lokalavisen valgte medarbejderen at forlade salonen, da Skat og kommunen kom på besøg. På vej ud skubbende vedkommende angiveligt både til en medarbejder fra Skat og en kommunal medarbejder.
Kontrolgruppen valgte derefter at tilkalde politiet, som nu har sigtet den ansatte for vold.
Kilde: Lokalavisen Helsingør