To trætte, svenske journalister mellemlandede torsdag i Paris på vej hjem til Sverige, efter de har været holdt fanget i en kælder i det borgerkrigsramte Syrien siden november.
'Nogen gange fik vi tæsk. Vi blev truet med våben, og de truede med at slå os ihjel,' fortalte Niclas Hammerström, fotograf.
De to svenskere var lige som de svenske myndigheder tavse omkring; hvem der tog dem til fange, og hvordan de blev løsladt igen. Efter halvanden måned i fangenskab glæder de sig bare over at komme hjem i live.
'Jeg er helt ængstelig for at skulle møde min familie nu. Og ivrig efter at møde min familie. Det har været lang tid. For lang tid. Alt for lang tid,' udtalte Magnus Falkehed, journalist.