USA's præsident modtog Nobels fredspris i Oslo - nu skal han gøre sig fortjent til den i København.
Sådan lyder det fra flere klima-forkæmpere efter den omdiskuterede tildeling af verdens mest eftertragtede fredspris til Barack Obama.
"Obama har fået Nobel-prisen med de forventninger, at han præsterer den form for lederskab, der er nødvendig for få en klima-aftale," siger lederen af Greenpeace i USA, Damon Moglen.
"Han har vundet den, nu er det tid til at gøre sig fortjent til den," tilføjer han.
Den amerikanske præsident advarede i aftes i sin tale, ved Det Svenske Akademi i Oslo, om farerne ved klimaforandringer og opfordrede verdens lande til at samarbejde for at finde en løsning.
Oprindelig skulle Barack Obama have besøgt København i forgårs på vejen til Nobelpris-modtagelsen i Stockholm december to dage efter topmødets start.
Men i stedet ankommer Obama til København 18. december på klimatopmødets sidste dag.
Det taler for, at præsidenten er mere opsat på at opnå resultater i København, end tidligere antaget.
Det siger Jennifer Morgan fra program-direktør for klima og energi ved World Resources Institute i Washington til Bloomberg News.
"Nu er han der, når de endelige beslutninger bliver truffet. Det er klart, at han nødt til at komme til København og være klar til at forhandle. Statsledere forhandler til slut, når der er tale om store emner," siger hun.