Når klokken slår 11 i morgen formiddag, vil der i Belgien blive holdt et minuts stilhed over hele landet.
Det sker for at mindes de børn og voksne, som mistede livet i en tragisk busulykke i onsdags. 22 børn og seks voksne mistede livet, og 24 børn blev såret.
De pårørende til nogle af børnene har i dag besøgt ulykkesstedet nær byen Sierre i Schweiz.
I dag går teorien på, at ulykken skyldes en uagtsomhed fra chaufføren, som ville skifte en dvd eller cd, men det afvises dog af belgisk politi. De arbejder stadig på at finde årsagen til ulykken.
Ifølge det belgiske udenrigsministerium har de fleste involverede børn været i alderen 12 år, og de havde alle tilbragt en uge på ski i Val d'Anniviers i de schweiziske alper.
Ulykken skete, da børnene var på vej hjem i en af i alt tre busser. De to andre busser nåede hjem til Belgien.
Omkring 100 pårørende fløj i går til Schweiz for at identificere børnene uden at vide, om deres egen børn var blandt de omkomne.
Kilde: CBC News