Fransk eks-præsident skyldig i korruption

Den tidligere franske præsident Jacques Chirac er blevet dømt skyldig for misbrug af offentlige midler
Jacques Chirac kendt skyldig i korruption.
Jacques Chirac kendt skyldig i korruption. Foto: Polfoto, (AP Photo/Francois Mori) / POLFOTO

Den tidligere franske præsident Jacques Chirac er blevet dømt skyldig i misbrug af offentlige midler

Anklagerne mod Jacques Chirac går helt tilbage fra hans tid som borgmester for Paris og som præsident for det såkaldte RPR-parti. Sagerne strækker sig fra 1977 til 1995, skriver BBC.

Og i dag har en fransk domstol dømt den tidligere præsident for at omdirigere offentlige midler og misbrug af offentlighedens tillid.

Den 79-årige tidligere præsident, var ikke selv i retten for at høre dommen på grund af dårligt helbred.

Chirac blev tiltalt for fire anklager heriblandt for at give job til fiktive rådgivere, som blev betalt af rådhuset i Paris, selv om de ikke arbejdede for ham.

Anklagerne gik ikke på, at Chirac har opnået personlig økonomisk gevinst, men han har været under anklage for at finansiere sin politiske karriere med skatteydernes penge.

Senere på dagen vil dommeren afsige en eventuel straf, men på grund af Chiracs sygdom og alvorlige hukommelsestab, er det uvist om han overhovedet skal afsone.

Chirac har igennem hele retssagen nægtet sig skyldig.

Kilde BBC

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.