Selv om franske myndighederne fortsætter deres jagt på et stort kattelignende dyr, kan myndighederne nu udelukke, at der er tale om en tiger.
Landsbyen Montevrain, der ligger i nærheden af Disneyland Paris, kom torsdag på den anden ende, da flere indbyggere hævdede, at de havde set en løs tiger i landsbyen, der ligger omkring 400 kilometer øst for den franske hovedstad Paris.
- Vi kan udelukke, at der er tale om en tiger, lyder det fra myndighederne fredag.
Jagten på dyret fortsætter imidlertid, men antallet af folk, der deltager i operationen, er reduceret markant.
De øjenvidner, som har set det kattelignende dyr, har vurderet, at dyret er på omkring 70 kilo. Kilder i politiet sagde tidligere fredag, at der er fundet spor efter dyret.
Omkring 100 politifolk, brandfolk og soldater har deltaget i jagten, men eftersøgningen er endt uden resultater. Kraftig regn fredag har desuden hæmmet den resterende del af jagten.
Derudover har myndighederne brugt en hund, der er trænet i at opspore bjørne og storvildt, i jagten.
Tidligere fredag blev der fundet et fodspor ved en servicestation i nærheden af motorvejen A4. Indledningsvis troede myndighederne, at der var tale om tigeren, men det har altså nu vist sig ikke at være tilfældet.
Det franske vejdirektorat siger, at et "omstrejfende dyr" er blevet set i nærheden, og man opfordrer bilister til at udvise forsigtighed på motorvejen.
Det er stadig uklart, hvor kattedyret stammer fra. Hverken Disneyland, et lokalt omrejsende cirkus eller en zoologisk have med rovdyr 30 kilometer væk vil kendes ved det ukendte kattedyr.
Myndighederne siger, at de håber at finde dyret i live.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.