Der var på forhånd bange anelser i den danske lejr, da det franske forsvar regnes som et af de allerbedste i verden.
Men efter et par famlende startminutter var det de danske jernladies, der effektivt fik bygget en mur foran Christian Pedersens mål.
Godt halvvejs i første halvleg havde Pedersen reddet to straffekast og blot lukket fire mål ind. Samtidig var den danske offensiv effektiv og havde sat syv mål ind.
Det fik den franske træner til at tage en timeout, og det ændrede fuldstændig slagets gang. Det danske forsvar begyndte at vakle, angrebet fik gummiarm og franskmændene kom igen og op på 7-7.
Resten af halvlegen blev tæt trods et par to minutters udvisninger til begge hold. Men til sidste trak Frankrig fra. 12-14 til Frankrig i pausen.
Anden halvleg startede med et fransk hold, der kom ud til kampen med voldsom energi. Danmark forsøgte at følge med i det opskruede tempo, men efter de første syv minutter kunne Frankrig notere sig en føring på 14-18.
Det blev efterhånden mere og mere tydeligt at Danmarks spil var faldet voldsomt i kvalitet. Forsvaret var rystet og kunne ikke dæmme op for de franske langskud, og i angrebet blev flere chancer formøblet.
Danmark fik langsomt indhentet et par af de franske føringsmål og med et kvarter tilbage stod den 19-21 i fransk favør.
De sidste otte kampen blev præget af et dansk hold, der med benhårdt arbejde forsøgte at komme nærmere Frankrig og eventuel uafgjort, der giver forlænget spilletid.
Christina Pedersen holdt med en flot redning Danmark nede på at være bagud med to mål, da der manglede fire minutter af kampen.
Kampen endte 23-28 i fransk favør.
Desværre var en storspillende målvogter ikke nok for Danmark, der skuffende må nøjes med en semifinalekamp søndag mod enten Norge eller Spanien.