Det franske temperament koger i øjeblikket over, efter at Iranske embedsmænd angiveligt har blokeret indgangen til den franske ambassade i Teheran. Det skriver BBC.
"(De) fortsatte med at arrestere gæster til den franske ambassade og foretog sig uacceptable voldshandlinger mod det franske diplomatiske personale," siger en erklæring fra det franske udenrigsministerium.
Erklæringen kommer kort efter, at Iran har valgt at anklage to tyske journalister for spionage, da de valgte at interviewe sønnen til Sakineh Mohammadi Ashtiani, der var blevet dømt til døden ved stening.
Iranerne har endnu ikke kommenteret på den franske vrede, men vil blive konfronteret med den snarest.
"Efter episoderne har de franske myndigheder indkaldt Irans ambassadør i Paris for at udtrykke de ekstreme krænkelser af Wien-konvention i meget skarpe vendinger," står der ifølge BBC.
Uenighederne mellem de to lande kan også få betydning for det kommende Nato-topmøde, hvor Tyrkiet ifølge Jyllands-Posten har forsøgt at presse generalsekretær Anders Fogh-Rasmussen til at undgå at nævne Iran som en slyngelstat.