Frank Jensen slipper for sexchikane-sag

Kvindelige medarbejdere går ikke videre med sagen om overborgmesterens gramsen og slikkeri.
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) slipper nu for sine medarbejderes anklager om sexchikane.
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) slipper nu for sine medarbejderes anklager om sexchikane. Foto: ANITA GRAVERSEN / POLFOTO

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) kan ånde lettet op.

De kvindelige medarbejdere, som angiveligt blev gramset og slikket på af borgmesteren under en julefrokost sidste år, har valgt ikke at videre med sagen.

Det fremgår af en redegørelse, som netop er offentliggjort, melder Henritte Sø, der er pressemedarbejder i Københavns Kommune.

"Som altid har vi som tillidsrepræsentanter for AC'erne i Økonomiforvaltningen signaleret, at vores medlemmer kan komme til os, hvis de har brug for vores hjælp. Vi har ikke modtaget nogen henvendelser fra vores medlemmer i forbindelse med julefrokosten og har derfor ikke haft behov for at gøre yderligere tiltag," lyder det i redegørelsen fra Økonomiforvaltningen.

Forvaltningen har i dag haft en drøftelse af sagen, som skulle have fundet sted 16. december, men man har altså valgt ikke at gøre mere ud af forholdet.

Selv melder Frank Jensen, at han er ked af, hvis hans måde at være på under julefrokosten gik over grænsen.

"Jeg vil naturligvis gerne beklage, hvis min opførsel ved fredagens julefrokost har provokeret eller overskredet nogens grænser. Det har ikke været tilsigtet," meddelte Frank Jensen til administrerende direktør Claus Juhl.

Det fremgår af redegørelsen, at den administrerende direktør herefter tog kontakt til de pågældende medarbejderes chefer.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.