Et fragtskib måtte i nat kalde om hjælp til Søværnets Operative Kommando (SOK).
Det 10.000 ton tunge skib var gået på grund ud for den danske kyst, skriver politiken.dk.
Man kunne heldigvis hurtigt konstatere, at der ikke var sket olieudslip. Skibet er ejet af det tyske rederi Intersee-Schiffartsgesellschaft, og sejlede ud fra Skt. Petersborg.
Ruten var sat til Bremen, men nu må skibet pænt vente på, at det komme fri af den danske havbund. Ombord på skibet er en besætning på omkring 12 mand.
Det er en længere proces at få bjerget et skib. Rederiet skal først aftale en redningsplan, som skal godkendes af SOK, før den kan føres ud i livet.
Skibet kan med fordel vente på, at det bliver højvande, så det ikke sidder helt så godt fast inden bjergningen.