Karaokebarer i Cambodja er ikke altid, hvad de giver sig ud for.
Ofte er syng-med stederne et dække for prostitution i baglokalerne, og kvinderne er unge og nogle stadig børn.
Nu vil den cambodjanske regering karaoke -piger og utro ægtemænd til livs og forsøger sig med et utraditionelt forbud. I offentligheden er det blevet ulovligt at afspille sange, der opfordrer til utroskab, skriver den Khmer-sprogede avis Koh Santepheap ifølge The Independent.
Tre karaokehits er foreløbig bandlyst, og det er lokale sange med titlerne Hvis jeg ikke kan være først, må jeg være nummer to, Elsk en andens mand, og Må jeg også få et stykke af dit hjerte,
Men regeringen stopper ikke ved de tre sange.
»Vi leder fortsat efter andre sange, der kan vanære folks ære. Specielt kvinders,« siger Kep Chuktema, der er guvenør i Phnom Penh i følge den lokale avis.
Mænds ret
Børneprostitution er vokset markant i Cambodja, efter at sexturismen så småt er flyttet fra Thailand.
»Thailand har gjort meget for at bekæmpe sexturismen, og det betyder, at det nu er rykket til Cambodja i stedet for. Det er et kæmpe problem,« siger Vernon Jones, der er projektkoordinator for Red Barnet og beskæftiger sig med sexturisme.
Det er ikke kun turister, der begår overgreb mod pigerne, det er i høj grad også lokale mænd.
I Cambodja hersker en kultur, hvor det er acceptabelt at udnytte børneprostituerede.
»Mange mænd synes, det er deres ret at have sex uden for ægteskabet og med mindreårige. Når lokale mænd er på forretningsrejse, tager de på bordel som en del af turen,« siger Vernon Jones.
Hver tredje prostituerede er under 18 årOmkring halvdelen af de børneprostituerede er smittet med HIV
For nylig er Regeringen i Cambodja ved at erkende problemet og strammer op på loven, der har været uændret siden 1966