Den 46-årige sygeplejersker Lisbet Nielsen fra Risskov har været meldt savnet siden sidste fredag. Politiet har indtil nu været på bar bund, men har hele tiden haft en mistanke om, at der var sket en forbrydelse. Nu har Østjyllands Politi imidlertid anholdt kvindens kæreste.
Han er sigtet for at have dræbt Lisbet Nielsen, og skal lørdag fremstilles i grundlovsforhør i retten ved Århus. Det skriver Århus Stiftstidende
Politiet har endnu ikke fundet liget af Lisbet Nielsen.
De har ellers kørt en intens eftersøgning siden hendes forsvinden, hvor både hunde og helikoptere har gennemsøgt store naturområder omkring byen..
Det var Lisbets forældre, der ringede politiet, da de ikke kunne forstå, hvorfor de ikke kunne komme i kontakt med hende.
Lisbet Nielsen boede alene, men har to sønner fra et tidligere ægteskab.