En hundepatrulje fra Københavns Politi foretog mandag en eftersøgning efter den forsvundne Dorte Larsen, og fandt hende død ikke langt fra bopælen i Kastrup.
Det skriver flere medier.
På Twitter skriver Københavns Politi, at man "betragter hændelsen som tragisk", og at der er "intet mistænkeligt" ved dødsfaldet.
Siden Dorte Larsen forsvandt fra hjemmet på Gemmas Allé 29. december om formiddagen, har politiet og frivillige ad flere omgange ledt efter den 45-årige dagplejemor.
Dorte Larsen efterlod en seddel til et af sine børn. På sedlen stod der: "Jeg er gået en tur. Du kan bare bruge bilen. Husk at lægge en nøgle ud. Mor".
Dorte Larsen efterlader sig en mand og tre børn.
Politiet skriver på Twitter: