Den forsvundne Mie Faith Arp, der har været væk siden torsdag, svines til på en hjemmeside, der er oprettet af hendes familie.
En af skribenterne, der har set sig sur på den forsvundne teenager, er 'Herbert'.
"Når jeg ser billedet af Mie, er jeg ikke overrasket over, hun laver et forsvindingsnummer. Hun ligner en, man kan købe for et happy meal," skriver 'Herbert' på hjemmesiden, der mandag eftermiddag har været besøgt 90.000 gange.
Kommentarfeltet på hjemmesiden flyder over med flere grove kommentarer.
"Mie er bare en lille møgtæve, der mangler opmærksomhed. Hun er sikkert sammen med en fyr, som knalder hende lige nu. Opdrag jeres lortebarn ordentligt!," lyder kommentaren fra brugeren 'Morten'.
Mere sympatisk er 'Hitler' ikke. Han antyder, at Mie Faith Arp sikkert er "voldtaget og parteret i 40 dele, hvor resterne ligger i en fryser".
De hånlige kommentarer får nu 16-årige Mie Faith Arps familie til at trygle om, at folk stopper med grovhederne på hjemmesiden om deres forsvundne familiemedlem.
"Prøv at sætte jer i vores situation, jeres kommentarer og negative meninger hjælper os på ingen måde, og selvom I måske ikke mener, jeres kommentarer sårer nogen, så er familien bare xtra sårbare nu - vær sød at tage hensyn," skriver Mies søster Lisa på hjemmesiden.
Politiet formoder, at teenageren skjuler sig i Frederikshavn, og hun har angiveligt givet livstegn ved at skrive på Facebook.
"Vi har talt med en pige, som siger, hun chattede med Mie på Facebook natten til søndag. Vi har ikke fået bekræftet det, men vi har ingen grund til at tro, at hun ikke taler sandt, siger politikommissær, Kristian Thomsen, politiet i Frederikshavn til Ekstrabladet.