Den 58-årige forsvarschef Tim Sloth Jørgensen beklager, at sagen om oversættelsen af jægerbogen kom så vidt, at han måtte trække sig fra sin stilling.
Beslutningen blev truffet efter et møde med forsvarsminister Søren Gade lørdag.
"Det er i sidste ende mit ansvar, at der er tillid til forsvaret, og det er vigtigt for mig at gøre, hvad jeg kan for at genskabe den tillid. Jeg har derfor besluttet at bede forsvarsministeren om at blive fritaget frastillingen som forsvarschef," udtaler han søndag i en pressemeddelelse.
Han kunne ikke leve med den dårlige omtale af forsvaret, efter det kom frem, at forsvaret selv havde oversat den omstridte bog 'Jæger - i krig med eliten' til arabisk for at bevise, at den kunne bruges af ekstremister mod de danske styrker.
"Den seneste tids begivenheder har selvsagt svækket omverdenens tillid til forsvaret og i særdeleshed Forsvarskommandoen. Dansk forsvar består af dygtige og professionelle mænd og kvinder, somudfører en række vigtige og krævende opgaver, herunder ikke mindst i Afghanistan. For at sikre forsvarets medarbejdere bedst mulige vilkår for atløse disse opgaver, er det vigtigt, at forsvaret nyder både befolkningens og politikernes tillid," siger Tim Sloth Jørgensen.
Han håber, at den undersøgelse, som hærens auditørkorps nu har iværsat, vil kaste et klart lys over sagen.
"Jeg må erkende, at den tillid ikke er til stede pånuværende tidspunkt med den verserende sag. Jeg håber og tror, at den igangværende auditørundersøgelse kan skabe klarhed over hændelsesforløbet ogsammenhængen i hele sagen," lyder det fra den afgående forsvarschef.